Links Course

Medvind, par fem, med en svag drejning til venstre. Det er klogt at holde lidt til højre fra tee. På den måde kommer man ud af bunkerne i venstre og letter andetslaget. Og selvom den går op ad bakke hele vejen, kan man måske endda nå den forhøjede green på to slag. Tænk over, at den i virkeligheden er længere til flaget, end du tror. Men lykkes det, er det et godt grundlag for fortsat succes.

Her på trean er der lidt modvind, så her får du brug for både energi og håb for at fortsætte dit sejrstog. Hold dig til bunkerne til venstre om fairway i starten af bakken op til green, eller hvorfor ikke vindmøllerne. Og du, endnu engang, tag en kølle ekstra på andetslaget. Det skader aldrig.

Fyrans upphöjda tee giver et flot overblik. Langtslående har venstresidet bunker i spil. Hold højre, fairway skråner mod venstre. Her møder du for første gang et af arkitekten Kyle Phillips' kendetegn; bunkerne foran green ligger betydeligt tættere på, end du tror. Phillips leder os ind i en synsbedrag, og ikke sjældent tager vi derfor en for kort kølle. Vi vugges ind i troen på, at vi har at gøre med en greenbunker. Et tilbagevendende fænomen på flere huller.

Femmeren er kun hundrede meter, pas på undervurdering. Greenen er meget bred og meget grund. Bunker foran er tydelige, skråningen mod tæt rough bag greenen kan være en ubehagelig overraskelse. Et i alle henseender fint golfhul, der kræver både ydmyghed, mod og præcision. Dette er raffinement på højt niveau. Følelse, teknik og lidt held. Hundrede meter, ikke meget, men…

Det sjette hul er et relativt langt par fire-hul. Fra tee ser man nemt kun bunkerne i venstre side, og selvom man ikke ønsker at slå ind mod et blindt område i højre, bør man gøre det. Så giv efter for dit kontrolbehov. Hold til højre! Semiruffen og fairway skråner mod venstre, og dit drive bliver ofte helt perfekt, selvom du ikke ser landingsområdet. Et fladt andetslag når ofte ind på greenen og endda over. Det bærer ned ad bakke det sidste stykke.

Du slår ud fra et af banens højeste punkter. I det fjerne skimtes Malmö, og du har som regel vinden lige ind i næsen, men til gengæld står du højt og behøver af den grund ikke tage et ekstra slag for at få længde. Flagplaceringen kan blive meget afgørende for dit resultat. Greenen har en spektakulær dal i midten, som på samme tid føles både underlig, stimulerende og sjov. En kort flagplacering gør udslaget til et af de mest udfordrende på Links Course.

Banens andet par-fem. Rigtige slagspillere slår drive og kan gå over åen. Et sats, der sjældent belønnes, spoon fra tee, eller måske en træ-femmer. Jo mere til højre du holder fra tee, jo kortere er afstanden til åen. Sværhedsgraden på hul nummer otte afgøres i høj grad af, hvor flaget står på green. Det er meget sværere at nå flaget, hvis det står på plateauet til venstre, end nede til højre.

Et af banens tre sværeste huller. En lang par-fire, hvor det er risikabelt at slå driver fra tee. Den stejle bakke for enden af fairway ender nemlig i en bæk, som man ikke kan se. Vær forsigtig og slå i stedet en spoon. Det betyder til gengæld, at man ikke sjældent har et slag på et hundrede og tres meter tilbage til en af de mest sværtslagne greens. Står flaget til højre på green; hvorfor ikke prøve den lidt ukonventionelle vej til højre for bunkeren på andet slaget.

Bagni byder på strålende oplevelser, der starter med det tiende hul. Stille snor åen sig frem og grænser op til det attende hul på højre side. For den, der slår langt, er fairwayen betydeligt bredere, end den opleves fra tee. Et langt drive på højre side åbner op og letter betydeligt andetslaget. Greenen er dyb og en anelse forhøjet. Den kræver flere køller afhængigt af, hvor flaget er placeret. Den kan være svær at nå.

Bækkenet er ikke svært at nå på hul elle, men det er heller ikke let at slå over det. Det betyder enten et langt jern eller en spoon fra tee. Andet slaget er et transport slag op ad den lange, stejle bakke. Derefter står du over for hullets mest afgørende beslutning og valg af kølle for at kunne nå green. Som regel kan du ikke se landingspladsen, og heller ikke rigtig hvor flaget står. Det vil sige, hvis du ikke har været forudseende nok til tidligere i runden at kaste et blik til højre fra hul syvs tee.

Fra det tolvte tee ser du ud over et eventyrligt smukt golfhul. Selvfølgelig er det bedst at holde dit drive på fairway, men fortvivl ikke, hvis du er havnet til venstre for det andet bunkersystem. Herfra har du faktisk et godt overblik over det krydsende vandløb lige foran green, måske endda bedre end fra det klippede spillefelt. Og du skal slå bolden længere, end du tror. Ellers risikerer du bunker eller i værste fald vandløbet.

Det trettende hul, endnu en gang har du brug for en kølle mere, end du havde tænkt. Men du kan altid redde dig til højre for greenen og lade bolden rulle ind mod flaget. Banearkitekten Kyle Phillips tilbyder ofte en side af greenen, der er bedre at misse på. Hvis man skal misse her, så gør det til højre.

Fjortonde er svær, for ikke at sige det absolut sværeste hul. En lang par-fire med et blindt slag, ret stejlt op ad bakke og med en green, der desuden skjuler flaget. Ganske vist har du oftest vinden i ryggen, men det er sandelig en køn trøst. Brug ikke for meget tid på alt det svære, hold til højre, når du slår op mod green. Det er ingen skam at miste et eller andet slag her.

Et relativt kort par fem-huller, oftest med vinden imod, men det gør ikke så stor forskel. Her kan du, på trods af en væg foran green, nå det klippede græs med to slag. Hvis ikke, spil frem og hav halvfjerds meter tilbage og placer din wedge, hvor du vil. Putt én gang, vandr glad videre. Her kan du fornemme klubhusrestaurantens forskellige belønninger. Men endnu er der tre huller tilbage.

De afsluttende tre indbyder til en lumsk form for tryghed. Det sekstende hul er kort, men greenen kan spille dig adskillige puder. Den hælder betydeligt mere til højre, end du nogensinde tror. Det kan du i øvrigt udnytte. Hvis du lander dit indspil i venstre side...

Lad dig ikke påvirke for meget af bunkerne umiddelbart til højre eller til venstre for green. Heller ikke dem, der ligger foran! Puha, puha... Det klassiske råd om at holde midt på green er aldrig forkert og gælder i særdeleshed på dette storslåede korthul. Så videre til afslutningen, et rigtigt skarpt afslutningshul.

Det er altid en god start at have noget at sigte efter. Bare kirke, derovre i det fjerne, er helt udmærket at sigte efter. Ikke ind i rough til venstre og ikke for meget til højre ned i de dybe bunkere. Nej, lige mod kirkespiret i Bara, med ekstra rul over krönet ned på den fladere del af fairwayen. Vel oppe på den sidste green, en smuk skabning med det storslåede klubhus næsten i albueafstand, dukker den op, den ukuelige trang til at komme ud igen. Sådan fungerer det på en rigtig god golfbane.